Følgende personer udgør Baobab Fondens bestyrelse (2020):

    Paul-Erik Jensen (regnskabschef i IAT)

    Arne Påbøl Andersen (advokat)

    Søren Copsø (rektor for Rybners Gymnasium)

    Peter Orry (chefredaktør for JydskeVestkysten)

    Undertegnede - Lena Christensen

Den 20. december 2019 måtte vi sige farvel til min mor, Rigmor Christensen, der med stor interesse og glæde har fulgt fondens arbejde i Burkina Faso som bestyrelsesmedlem siden starten i 2005. En stor gavmildhed har ledsaget denne interesse.

I 2018 forlod Iver Leuenhagen (forretningsfører for Else og Erik Jørgensens Familiefond) bestyrelsen efter ti års usædvanlig aktiv indsats, der har gjort Ouissiga til noget, der ligner en velfungerende landsby. Sådan var det ikke i 2005, da jeg besøgte landsbyen første gang!

Den 1. april 2015 måtte vi tage afsked med Hans Christensen (IAT), min far, der siden fondens start i 2005 har været et yderst engageret bestyrelsesmedlem. 

Også i Burkina Faso bliver han mindet. Léocadie skriver: 'Både i Ouagadougou og i landsbyen huskes din far for en helt usædvanlig gavmildhed. Han bliver i vore hjerter'.