I februar 2016 blev det fulde beløb, 154.480 kr. omsat til indkøb af 273 forbedrede ildsteder, 260 varmekurve og 96 solovne - en stor omvæltning i kvindernes liv!

Nu slipper kvinderne for de mange tilfælde af kræft på grund af røgen fra traditionelle bål.  

Også miljøet nyder godt af ændringen - træerne får lov til at blive stående.

 

Den 22. december 2014 forærede Else og Erik Jørgensens Familiefond en meget stor check til Baobab Fondens solenergiprojekt. Nu kan vi bestille materialet!

En meget stor tak til samtlige bidragsydere.

Det lokale firma, der har specialiseret sig i solenergi, får hermed en stor ordre. Projektet styrker således det lokale erhvervsliv, og desuden bliver der brugt mindre træ i landsbyen, forureningen mindskes, og kvindernes hverdag gøres lettere. 

Endnu et stort skridt fremad i landsbyens udvikling.

 

Nu - september 2014 - har kvinderne testet forskellige alternativer til brug ved madlavning, og deres kærlighed er faldet på 2 modeller: et såkaldt forbedret ildsted, der reducerer træforbruget med 50 % og en solovn, der udelukkende fungerer med hjælp fra solen, som heldigvis skinner næsten hele tiden. Store kurve skal holde maden varm.

Prisen er 130 kr. for det forbedrede ildsted og 750 kr. for solovnen. Varmekurven koster 180 kr.Indsamlingen begynder den 02.09.2014.

 Målet er følgende:

  • 260 stk. forbedret ildsted til 130 kr.:     26.10.2014 - 48 forb. ildsteder

  • 95 stk. solovn til 750 kr.:                          26.10.2014 - 35 solovne

  • 260 stk. varmekurv til 180 kr.:                26.10.2014 - 4 varmekurve

Indbyggerne i Ouissiga bor i små enheder bestående af 2-3 huse. Idéen er at udstyre hver kvinde, der laver mad, med et forbedret ildsted og hver enhed med mindst en solovn, som bruges i fællesskab.

Christine er vendt tilbage fra landsbyen med friske tal. Der er i alt 260 kvinder, der gerne en dag skal lave med på et forbedret ildsted, og i alt 95 enheder med flere familier.

Fordelen ved at reducere forbruget af træ er naturligvis, at man hermed undgår, at ørkenen breder sig. Men der er andre fordele: kvinderne bruger meget tid på at hente træ, som man skal finde længere og længere væk efterhånden. Desuden er der mange tilfælde af kræft på grund af røg fra bålet.

Det forbedrede ildsted består af to lag af beholdere med sand i mellemrummet. Det udnytter træet bedre og holder godt på varmen, desuden er der ingen røg.

 

Nyt projekt maj 2014

Der bliver brugt træ - masser af træ -  når kvinderne laver mad. Indtil nu har de ikke haft andre muligheder.

Projektet går ud på at udstyre 2-3 forsøgsfamilier med soldrevne ovne og kogeelementer. Da det er en stor omvæltning, vil vi lade kvinderne observere og eventuelt komme med forslag til ændringer. Derefter vil vi kunne udarbejde et endeligt budget for hele landsbyen.

En gavmild giver har gjort pilotprojektet muligt - vi går i gang!

Mål:15.000 kr. Indsamlet 12. maj 2014: 15.000 kr.