Léocadie måtte igen i år rejse alene til Burkina Faso, da jeg endnu ikke er helt frisk til at rejse, især til at tage medicin mod malaria. Léocadie tog af sted først i juli og dernæst i november måned med en lang liste over de mange igangværende projekter i landsbyen Ouissiga.
Vi har også mange sponsorbørn og unge, der er i gang med et skoleforløb eller en uddannelse. Mange har brug for et besøg, især når det er svært.
Der er gavmildt blevet indbetalt til solpaneler til den nye skole - mange tak!
Både den administrative bygning og bygningen med de 4 klasselokaler er blevet udstyret med solpaneler til en pris af 74.513 kr. Det er en stor omvæltning, for det betyder strøm til belysning, computere og fotokopieringsmaskine og ikke mindst til ventilatorer, der skal friske luften op i klasselokalerne, når temperaturen undertiden når op på 45 grader.
Nu mangler vi bare 24.953 kr. til solpaneler til lærerboligen, biblioteket og vagtens lokale.
Når en indbygger i Ouissiga har en kronisk sygdom, er det tit umuligt at finde penge til behandlingen. Der er også mange, der tror, at deres sygdom ikke kan behandles, så de gør ikke noget.
Derfor har vi et budget for hjælp til medicin, og heldigt nok er Léocadies lillesøster, Nathalie, lige blevet færdig som læge. Hun har i sommeren 2017 blandt andet sørget for behandling til en dame på 75 år, der var blevet næsten blind og helt afhængig af sin familie. Det viste sig at være grå stær - behandling inklusiv operation kostede i alt 930 kr.
Pascaline, en kvinde, der har modtaget støtte for længe siden, har derefter kvitteret ved at tilbyde sin hjælp, hver gang jeg er i Burkina Faso, for eksempel ved at være chauffør for os på vores daglige ture på motorcykel rundt for at besøge sponsorbørn.
En dag hørte jeg rygter om Pascalines evner som kogekone ved store fester og ceremonier. Hun tilbyder traditionelle, vestafrikanske retter, som er kommet på mode igen. Måske inspireret af den nye præsidents opfordring til at spise de gode råvarer, som Burkina Faso rent faktisk kan byde på, i stedet for at købe dumpede varer fra europæiske lande.
Pascaline fortalte mig om sin store drøm om en mobil restaurant: når hun ikke har kunder ude, vil et par stole og borde gøre det ud for restaurant hjemme.
I juli 2017 gik drømmen i opfyldelse: udstyr for i alt 9.233 kr. blev afleveret uden for Pascalines hjem. På listen var en stor fryser, 2 beholdere til is, en trækvogn, 2 store vandbeholdere, 3 store gryder, 5 borde, 10 stole og lidt småting.
Vi har tidligere givet lignende erhvervsstøtte og set mænd og kvinder hermed sikre familien med en fast indtægt. Vi krydser fingre for, at det går på samme måde med Pascaline.
Boureima Ouadba var én af de unge mænd, der var med på en inspirationstur til Ouagadougou sidste år. Idéen var, at de 10 unge mænd og kvinder skulle fået lyst til en uddannelse og samtidig give informationerne videre til landsbyen. Turen til hovedstaden har givet resultat: Boureima er nu i lære som svejser og bliver måske en dag medstifter af landsbyens værksted, som mange drømmer om.
Da Léocadie kom tilbage fra sin rejse, fortalte hun mig om sit besøg i landsbyen, hvor hun havde gjort status over vore mange projekter. Hun sagde:'Ouisga var en udtjent, isoleret og glemt landsby indtil 2005, hvor dit besøg ændrede alt.
I har gennemført de vigtigste og de mest vitale projekter for landsbyen. De har alt dét, som enhver landsby i Burkina drømmer om at have (vandboringer, grundskole, skole for 6.-9. klassetrin, toiletter osv.'.
På den nye skole (6.-9. klassetrin) blev forældrene indkaldt til et møde. Først blev forældrene opfordret til at støtte deres børn mere, så de klarer sig bedre i skolen.
Dernæst tog direktøren ordet for at fortælle, at han gennem flere år har rejst landet tyndt i forbindelse med sit arbejde, men aldrig nogen sinde har han set en sådan skole som skolen i Ouissiga. Normalt bliver der bygget et klasselokale, og så må undervisere og forældre selv finde ud af at bygge flere lokaler, vel at mærke uden penge tilført.
Som eksempel nævnte han en skole, der var blevet finansieret af en NGO. Skolen åbnede i januar og faldt sammen i juli under en storm. Han sluttede af med at sige, at Ouissiga altid bliver nævnt som eksempel at efterfølge, når der afholdes møder om udviklingshjælp i Ouagadougou eller i provinsen.
På grundskolen sagde direktøren til forældrene, at de var heldige at have en grundskole, en skole for 6.-9. klasse og desuden børn, der fik betalt skolegang. Han opfordrede dem til at engagere sig mere i elevernes skolegang og i de to skolers liv. For de har den chance at have partnere, der støtter dem - og de gør det aldrig halvhjertet.
Opmuntrende ord, som jeg her giver videre til alle gavmilde sponsorer!
Som noget nyt i år modtog sponsoreleverne i Ouissiga en skoletaske lavet af vævet bomuld fra Burkina Faso. Det er et lille nystartet firma, der står bag dette forsøg på at styrke den lokale produktion af bomuld.
Jeg har fået dem til at lave tasker til Baobab Fonden. Under Julegaver fra Burkina Faso sælger vi også forklæder og viskestykker, der er produceret af kvinder, der har fået støtte til deres uddannelse som væver og syerske. Alt sammen i bomuld fra Burkina Faso, selvfølgelig.
Det var en stor glæde for mig at høre Léocadie fortælle om stort og småt fra rejsen. Jeg glæder mig til næste år og vil slutte med at sige mange tak til alle jer, der har gjort det muligt for os at udrette så meget i Burkina Faso.
Varme hilsner fra
Lena
