I år begyndte Léocadies ophold i Burkina Faso med 14 dage på langs på grund af malaria. Heldigvis stod hendes søn med familie klar til at passe hende, og meget snart kunne hun tage på besøg hos Baobab Fondens sponsorbørn og unge i uddannelse.

Der er ganske få sponsorater i hovedstaden Ouagadougou, de fleste bor i landsbyen Ouissiga, hvor vi også har gennemført samtlige projekter gennem tiden.

Soingo, en gammel tradition

Da Léocadie kom ud til Ouissga, blev hun som vanligt modtaget af Idrissa, far til et sponsorbarn og medlem af skolens forældreråd. Han er velset i landsbyen og er meget engageret i Ouissigas udvikling. Han fortalte Léocadie en trist historie.

Fem kvinder og en mand er blevet beskyldt for hekseri og er blevet fordrevet fra landsbyen. Seks unge døde på mystisk vis, og deres død har ført til, at en gammel tradition er blevet fundet frem. Traditionen hedder på lokalsproget moré Soingo/på fransk ’port du cadavre’ og består i, at man placerer et lig på en båre af træ efter at have udført forskellige rituelle handlinger. Båren bæres af fire personer, og båren vil føre dem mod ’den, der æder sjæle op’, heksen, mand eller kvinde. Sidst det skete for ca. 15 år siden, håbede Léocadie, at vi aldrig mere skulle høre om den tradition, og at styrket skolegang og oplysning ville få den til at forsvinde. Det håber vi stadig på.

En heks, der ikke lod sig fordrive

Landsbyens ældste kvinde, ca. 96 år, blev i sin tid anklaget for at være heks af sin svigerdatter. I landsbyen ville de ikke af med hende, så hun bor der stadig og bliver respekteret og æret af alle. Hun er ikke så sikker på benene mere, men hovedet fejler ikke noget. Hendes store fornøjelse er at fortælle om landsbyen, gerne til Léocadie, som hun har kendt hele sit liv. Jeg har tit overværet deres samtale, dog uden at forstå noget, da det foregår på moré, men kunne tydeligt se på Léocadie, at den tidligere ’heks’ var og er stadig en morsom dame.

Burkina Faso, en krudttønde

Den politiske situation i Burkina Faso er yderst anspændt. Præsident Ibrahim Traoré, der kom til magten ved et statskup den 30. september 2022, har forsøgt at ændre en paragraf i landets konstitution for at kunne stille op til valg. Det skabte stor uro.

Léocadie skriver:

I september måned arresterede man militærfolk på grund af anklager om forsøg på statskup. Deres videre skæbne er ukendt. En overordnet, der afviste beskyldningerne og nægtede at overgive sig, blev fundet på en bar og skudt. 

Den økonomiske situation er meget kritisk. Den uafhængige presse har fået mundkurv på.

At kritisere præsidenten åbenlyst kan føre til repressalier. I det offentlige rum taler man ikke længere om politik, heller ikke om den sikkerhedsmæssige situation. Militser, der er tæt på præsidenten, bevæger sig rundt i byens gader, der efterhånden er tomme.

Det får tankerne hen på et diktatur i startfasen.

’Uden sponsorat var min skolegang stoppet efter 5. klasse’

Blandt de mange sponsorbørn, som gavmilde sponsorer har ydet støtte til, har der for størstedelen af eleverne været tale om en stor succes, der har givet dem et klart bedre udgangspunkt for fremtiden end dét, som deres forældre har haft. Når elever dropper ud af skolen, skyldes det bl.a. de høje klassekvotienter, for meget arbejde ved siden af skolen, manglende opbakning fra forældrene og i sjældne tilfælde dovenskab eller manglende evner eller interesse.

Léocadie mødtes med flere sponsorbørn/unge, der var færdige med både skolegang og uddannelse. De kom forbi for at sige tak til hende og til Baobab Fonden og bede hende videresende deres tak til sponsorerne. På billedet ser man fra venstre Sayouba, Hassan og Idrissa. De nævnte alle, at de aldrig var kommet videre efter 5. klasse uden sponsorat.

Sayouba er i år blevet færdig som civilingeniør, Hassan er i gang med 3. år på uddannelsen som sygeplejerske og Idrissa har en uddannelse som mekaniker/svejser. Jeg har fulgt dem gennem flere år og talt med dem, da de begyndte i 6. klasse på den nye skole i Ouissiga. Sponsoratet har været afgørende for, at det lykkedes for dem, men de har også selv kæmpet bravt for det!

Mikrolån har sat varige spor i landsbyen

I 2007 mødtes Léocadie og jeg med kvinderne i landsbyen for at høre deres forslag til fremtidige projekter for at få landsbyen op på et bedre niveau, så indbyggerne ikke har så travlt med at komme væk fra landsbyen.

En kvinde tog ordet og foreslog, at en pose med penge i skulle give den enkelte kvinde lov til at låne et mindre beløb for at tjene nok til at forsørge familien. Det var i sin essens definitionen på mikrolån.

En gavmild donor forærede mikrolån til kvinderne i 2008 og til mændene i 2009. Med tiden har det betydet, at det meget beskedne marked i Ouissiga er blevet et marked, som tiltrækker folk fra de omkringliggende landsbyer. Der er kommet gang i handlen!

Farvel til Burkina Faso for denne gang

Léocadie forlod sit fødeland med delt glæde og sorg, glæde fordi Baobab Fondens langvarige tilstedeværelse i landet efterhånden har givet synlige resultater, sorg på grund af de politiske spændinger i landet.