Indsamling til fødevarer stopper

I november blev der høstet i landsbyen, så nu lader vi de 32.505 kr. gå videre til de næste projekter. En stor tak til alle givere! 

De 32.505 kr. fordeles med 30.000 kr. til Forråd og 2.505 kr. til Opdræt. 

Juni 2012

Vi fortsætter indsamlingen til fødevarer! Hvis høsten bliver god, og der ikke er behov for flere fødevarer, vil det indsamlede beløb overgå til næste projekt i landsbyen.

Indsamlet per 21. november 2012: 32.505 kr.

Anden overførsel, 26. april 2012

En yderst gavmild og trofast fond har foræret Baobab Fonden 60.000 kr. til fødevarer til landsbyen! Sammen med de 8.050 kr. bliver det i alt 68.050 kr. som vi kunne overføre den 26.april 2012. De mange penge vil blive brugt over 3 gange: 1. et beløb med det samme 2. et beløb i juli når der skal arbejdes i marken 3. det sidste beløb i august/september. Tidspunkterne kan ændres afhængigt af regnen, som gerne skulle falde i august måned.

En stor tak til alle givere!

Første overførsel, 8. marts 2012

Det første beløb til fødevarer på 20.000 kr. er nået frem! Den 8.marts 2012 blev kvindernes dag fejret med uddeling af ialt 100 sække majsmel/50 kg, 12 sække hirse/100 kg, 30 sække majs/100 kg og 4 sække ris/50 kg.

Den lokale avis, Sidwaya, fulgte begivenheden, se under presse.

Vi fortsætter indsamlingen, som den 31.03.2012 er på 8.050 kr.

Triste nyheder, januar 2012

Jeg har fået triste nyheder fra landsbyen Ouissiga. Under indvielsen af skolen i oktober 2011 fortalte indbyggerne mig, at høsten af hirse, der normalt finder sted i november, med stor sandsynlighed ville slå fejl. De fik desværre ret. Der faldt ikke regn nok i august, desuden er prisen på fødevarer steget så meget, at folk i landsbyen ikke kan købe mad.

Sulten er ved at brede sig til hele landet, som desuden lider under de mane flygtninge fra det krigshærgede Mali. I lang tid har Burkina Faso også taget imod flygtninge fra Elfenbenskysten.

Baobab Fonden vil hjælpe landsbyen ved at sende penge til indkøb af fødevarer. Det gjorde vi også i 2005. Den gang var Léocadies far med til at fordele maden, så ingen blev glemt. Det sørger han også for denne gang.

Et par gavmilde sponsorer har givet 20.000 kr., som blev sendt til landsbyen den 14. februar 2012.

Vi fortsætter med at samle bidrag ind. Indbetaling kan overføres til Baobab Fondens konto: reg.nr. 7701 kontonr. 0526978 eller klik på Sådan kan du hjælpe. Angiv venligst 'sult'.