Efter den nye skole var blevet bygget i oktober 2011, blev Baobab Fonden opkrævet et beløb på 28.410 kr. for en afgift, der betales af den person, der anmoder om tilladelse til at bygge skolen. Vi mente, at det måtte være staten, der skulle betale, da vi havde overdraget skolen til staten.
I 2011 blev samtlige elever fra landsbyens grundskole optaget i den nye skole, men i 2012 var situationen helt anderledes: ud af de 48 elever fra landsbyens grundskole blev kun 4 optaget i den nye skoles 6. klasse, selv om alle 48 elever havde afsluttet 5. klasse. Efter mange diskussioner mellem Léocadie og myndighederne blev yderligere 30 elever optaget, i alt 34 elever. Men der er stadig 14 elever, som ikke blev optaget ved skolestarten her i oktober 2012. I stedet har de 14 elever fået tilbudt aftenskole, dvs. undervisning i en del af stoffet om eftermiddagen ved de samme (trætte) lærere. Dette system er privat og giver lærerne penge, men eleverne kan normalt ikke bestå efter aftenskole, for undervisningen er for begrænset og for dårlig. Så det vil sige, at de 14 elever ikke kommer videre i skolesystemet.
Argumentet for at lade alle elever fra grundskolen, der har bestået 5. klasse, gå videre til den nye skoles 6. klasse er naturligvis, at skolen er bygget til dem. Fra myndighedernes side lader de få elever med gode karakterer komme først og fylder ellers klassen op med forskellige funktionærers og venners børn.
For at få mulighed for at presse myndighederne til at lade landsbyens børn få fortrinsret til deres egen skole besluttede vi at betale afgiften på 28.410 kr. Vi havde fået oplyst, at en katolsk organisation, der også havde foræret staten en skole, var utilfreds med statens måde at drive skolen på. Derfor havde de taget skolen tilbage og drev den selv.
Bag problemet gemmer sig følgende: borgmesteren i den nærmeste lidt større by ønskede i sin tid at stå for byggeriet, men vi takkede venligt nej. Som tidligere præfekt i Burkina Faso har Léocadie været ansvarlig for byggerier af skoler, så vi havde ikke brug for hjælp. Det har borgmesteren og hans korrupte medarbejdere ikke glemt. De forsøgte at sætte en kæp i hjulet under hele processen: først ved at nægte byggetilladelse, dernæst ved at nægte tilladelse til at tage skolen i brug - hver gang fandt Léocadie en løsning. Nu hævner de sig ved at fordele skoleelever mod landsbyens ønske. Det skal nævnes, at et skolebyggeri normalt giver mange penge til de forskellige lommer; det skete ikke i vores tilfælde, og det er det, vi bøder for nu.
Den burkinske undervisningsminister sendte en repræsentant til åbningen af skolen i oktober 2011 og overbragte en stor tak for skolen og samtidig en opfordring til at kontakte ham i tilfælde af problemer. Vi skrev til ham den 20. november 2012. Mere herom senere.
I landsbyen er der stor glæde over, at vi ikke slipper skolen, så her en stor tak til Else og Erik Jørgensens Familiefond, som igen trådte til!
