Hvert år glæder jeg mig til at se, hvad der er sket i landsbyen Ouissiga siden mit sidste besøg. Og i år var der meget nyt at se på, så Léocadie og jeg blev flot modtaget af syngende kvinder, der førte os hen til den faste modtagelseskomité bestående af den traditionelle chef, landsbyens ældste og rigtig mange kvinder og mænd.
At de undgik dødsfald takket være fødevarehjælpen blev nævnt som det første af chefen, desuden en stor glæde over de mange nye tiltag, der er med til at gøre landsbyen til et sted, som indbyggerne ikke længere ønsker at forlade. Med stor tilfredshed kunne han da også fortælle, at flere mænd var vendt tilbage efter at have arbejdet i kakaoplantagerne i nabolandet Elfenbens-kysten. Nu ønsker de at deltage i den positiv udvikling i deres egen landsby.
Ouissiga er ganske enkelt blevet en reference for området. I de omkringliggende landsbyer har myndighederne opfordret til, at indbyggerne leder efter gode partnere og henviser til Ouissiga.
Den foreløbigt sidste vandboring kom i brug i april måned 2013, hvor der måtte graves 84,40 m ned for at finde vand. Især kvinderne er glade over de mange vandboringer, for det er traditionelt en opgave for kvinder at hente vand.
I øjeblikket vokser landsbyen på grund af de forbedrede forhold. Tiden vil vise, om der bliver brug for endnu en brønd.
Der blev taget et stort skridt hen imod bedre hygiejne for alle i landsbyen, da Else og Erik Jørgensens Fond betalte den store regning for opstilling af toiletter i samtlige kvarterer i landsbyen!
Det blev til i alt 23 blokke med 2 toiletter.
Efter en lang nat i kamp med myg havde jeg den fornøjelse at benytte toilettet tæt ved Léocadies fars hus.
I landsbyen er der en jordemoderklinik, men den mangler selv det mest nødvendige udstyr. Det har Soroptimisterne Esbjerg Freja rådet bod på med en gave bestående af: et fødeleje, vægte, blodtryksmålere, stole, borde osv.
For en ordens skyld angående billedet med fødeleje: Léocadie har ikke født under vores rejse!
Det er stadig bedst at føde om dagen, da der ikke er elektricitet i landsbyen. Derfor består ét af de næste projekter i at udstyre jordemoderklinikken og det lille sygehus/klinik ved siden af med solpaneler.
De to små bygninger vil være de første, der får solpaneler. Senere skulle også de to skoler udstyres med solpaneler.
...skal man bygge et forrådskammer og fylde det op med fødevarer! Det er, hvad der sker lige nu i Ouissiga. Bygningen vil snart stå færdig.
For at fylde den op med fødevarer vil vi foreslå julegaver i form af en sæk hirse eller majs. På den måde får indbyggerne penge for deres høst og kan samtidig fylde lageret op. Når den næste periode med sult kommer - det sker ca. hvert 5. år - kan de købe deres egne sække fødevarer tilbage for det, de kalder en social pris, dvs. en pris, der ligger under markedsprisen. Disse indtægter vil blive brugt til at købe flere fødevarer.
Bygningen er af sikkerhedsmæsige årsager placeret på et sted med stor passage: til venstre er der en vandboring og til højre den lille klinik. Så kan alle holde øje med fødevarerne.
Blandt de ca. 200, der modtager sponsorhjælp, er der efterhånden en del, der har afsluttet en uddannelse som for eksempel Jacqueline, sponsorpige siden 2005. Hun dumpede tit og ofte og havde tillige en vanskelig baggrund med to hivsmittede forældre. Hendes far døde i 2005, og moderen er lige død. Heldigvis er der en tante, der tager sig af hende. Tanten har fulgt hende gennem den 3-årige uddannelse som ansat på et apotek. Nu er Jacqueline klar til at søge arbejde.
Når vi har rejst rundt på motorcykel det meste af en dag, plejer vi at mødes hjemme hos Léocadies far, der altid stod klar med en kold øl. 'Le papa', som alle kaldte ham, døde i foråret i en alder af 86 år, en høj alder i et land, hvor den gennemsnitlige levealder er omkring 50 år.
Det var vemodigt at sidde i hans hus igen. Le papa har været en fast og aktiv støtte for alle vores projekter gennem årene. Desuden beholdt han sit gode humør og sin veludviklede humoristiske sans uanset hvad der kunne ske omkring ham. Han bliver savnet.
Jeg forlod Burkina Faso med en stor tilfredshed, for samtlige projekter var blevet gennemført som aftalt.
En stor tak til alle, der bidrager - både i Burkina Faso og i Danmark.
Det sidste billede viser to gode kræfter for Baobab Fonden: den traditionelle chef for Ouissiga, en åben og fremsynet leder, og Léocadie, arbejdsom og ubestikkelig.
Igen mange tak,
Lena
