Siden tørken satte ind i efteråret 2011, har Baobab Fonden sendt fødevarer ud til landsbyen Ouissiga to gange - uden hjælpen ville der have været dødsfald i Ouissiga.
Sulten har stadig godt fat i Burkina Faso, så vi tog ud i landsbyen med 3. ration på 8 tons hirse, majs, majsmel og ris, der i ro og godt humør blev fordelt mellem de 3.000 indbyggere.
Om aftenen dukkede kvinderne op for at synge for mig, en sang om hjælp fra et fjernt land. De sang så længe, at jeg faldt i søvn til deres stemmer - jeg sender hermed takken videre til de gavmilde sponsorer.
Dog var vejen ud til Ouissiga med fødevarer ikke nogen let rejse. Fra hovedstaden Ouagadougou kører man ca. 70 km ad en udmærket asfaltvej, men de sidste 7 km foregår ad en jordvej med store huller og mange umulige sving.
August måned er regntid. Sådan er det ikke altid, men i år var der faldet masser af regn til stor glæde for alle, dog ikke for vores chauffør, der på sikker vis skulle bringe de 8 tons fødevarer med 30 cykler øverst ud i landsbyen.
Lastbilen endte i et mudderhul, der blev dybere og dybere, men heldigvis strømmede folk fra landsbyen til, og efter 3-4 timer kom lastbilen fri. På det tidspunkt var næsten hele landsbyen kommet frem for at hjælpe.
Chaufføren nægtede dog at fortsætte de sidste 4 km til landsbyen, hvilket man ikke kan bebrejde ham. Solen bagte, alle var trætte.... og så dukkede folk fra landsbyen op med trækvogne, magre æsler og gamle cykler, og herefter begyndte en langsom, men sikker transport af de mange sække. Det var mørkt, da vi så de sidste mænd og kvinder dukke op med deres ladning. De fortsatte tidligt næste morgen.
Børnene syntes, det var interessant at følge, især de 30 børn der fik lov til at trække de nye cykler hjem.
Næste morgen begyndte fordelingen af fødevarerne efter et omhyggeligt udarbejdet system, der sikrer, at børn, gamle og syge får deres del - ingen bliver glemt.
Kvinderne har tit fortalt mig, at de manglede et arbejde, når der ikke var noget at lave i marken. De foreslog selv produktion af sæbe, en sikker vare, som der altid er efterspørgsel på.
Gavmilde sponsorer betalte for uddannelsen af 20 kvinder, herunder køb af redskaber og materiale til produktionen. Af de uddannede kvinder vil de 10 dygtigste uddanne flere kvinder, så alle kvinder får muligheden for at producere og sælge sæbe.
På vegne af de selvsamme og flere sponsorer kunne jeg købe 1.000 stykker sæbe, endda til overpris, så de får et skub i den rigtige retning. På det lokale marked går salget allerede godt.
I Ouissiga er der ca. 70 erhvervsaktive kvinder, der har modtagt mikro-lån. De sælger deres varer på et marked 7 km fra landsbyen. Indtil nu har de kunnet sælge, hvad de kunne fragte på hovedet. Deres store ønske var cykler.
En gavmild fond betalte for 100 cykler, der blev givet til de erhvervsaktive kvinder og de resterende til de mest trængende personer.
En cykel kan transportere mange varer, men det er også cykler, der bruges, når der skal hentes hjælp, eller en syg skal transporteres.
Når regntiden er overstået, vil der blive lavet endnu en vandboring i landsbyen. Sammen med beløbet for vandboringen overførte vi et beløb til uddannelse af en vandkomité, der består af 9 personer, der får til opgave at foretage mindre reparationer og desuden skal de undervise i hygiejne.
Vandkomitéen har også modtaget værktøj til reparationer. Adama, der skal foretage vandboringen, har ikke lyst til at ende i et mudderhul som vores lastbil med fødevarer, så han har fastsat starttidspunktet til efter regntiden. En vandboring kræver tunge maskiner og lange rør.
Denne gang tilbragte jeg 3 dage landsbyen.Tiden blev brugt til at gøre status over igangsatte projekter, men vi talte også om fremtidige projekter med både kvinder og mænd. Det vil senere blive omtalt under Projekter.
Både fødevarehjælpen og sidste års skolebyggeri har gjort indbyggerne meget taknemmelige - det viste de ved at sende et barn fra familien hen til mig for at forære mig en høne eller andet fjerkræ. Man afslår ikke en gave, men det pinte os at tage imod så meget fra sultne folk, så vi brugte en del af gaverne til at tilberede et stort måltid til mange mennesker, inden vi rejste.
Landsbyens chef holdt en tale for mig/fonden. Han er en mand af få ord og sagde blot tak, fordi jeg kom og tak, fordi jeg blev.
Her er forklaringen: gennem tiden har mange velgørende organisationer besøgt Ouissiga og lovet at hjælpe. Indbyggerne byder velkommen, kvinderne laver mad, og lokale politikere holder taler. Herefter ser indbyggerne ikke mere til dem, pengene kommer aldrig frem til landsbyen. I lighed med chefen har mange forstået, at Baobab Fonden rent faktisk ønsker at hjælpe!
Som hvert år besøger vi mange sponsorbørn for at høre, hvordan det går med skole og uddannelse. I alt 193 børn og unge modtager sponsorhjælp fra os.
Vi besøgte bl.a. en ung fyr, Marcellin, der flere gange var dumpet i 9. klasse. Når skolen ikke lykkes, beder vi altid de unge om at gå i gang med en uddannelse, som deres sponsor så kan fortsætte med at betale.
Marcellin vil gerne være langturschauffør og havde fundet frem til et kursus på 7 uger. Prisen inkl. stort kørekort er 2.100 kr., som sponsor gerne betaler. Hvis Marcellin senere vil tage 9. klasse på aftenkursus, bliver det også betalt.
Vores mange besøg hos sponsorbørn foregår på motorcykel i en konstant støvsky. Heldigvis besøger vi tit Léocadies far, der altid byder på en kold øl. Som altid støtter han vores projekter og følger aktivt med.
Endnu en nyttig rejse til Burkina Faso - en meget stor tak til alle gavmilde, der gør det muligt.
